Min primære passion og ekspertise er involverende strategi- og lederudviklingsforløb, hvor vi ved at sætte mennesker først skaber bæredygtige løsninger med varig effekt. Jeg arbejder ofte med tværfaglige udviklingsforløb, som er kendetegnet ved stor kompleksitet, politisk forståelse, høj intensitet og tæt involvering af hele organisationen. Der er typisk et udtalt behov for at koble solide analyser med en stærk og letforståelig kommunikation.
Mine erfaringer er primært med ministerier, styrelser, kommuner, energivirksomheder, uddannelsesinstitutioner samt øvrige fagprofessionelle organisationer. Jeg har en kandidatgrad i statsvidenskab fra Københavns Universitet.
Jeg er særligt motiveret af forandringer, der flytter mennesker, og det gør jeg ved at arbejde med et tydeligt formål og effektfokus – og ved at sætte mennesker først på alle niveauer i organisationen.
Min styrke ligger i at skabe strategiske løsninger, der kombinerer bæredygtighed, grøn omstilling og effektiv drift.
Jeg brænder for at styrke den demokratiske samtale og skabe engagement. Som sparringspartner for ledere og bestyrelser bidrager jeg med både strategisk indsigt og praktisk forståelse, som medvirker til at skabe klare løsninger, synlighed og sikre fremdrift.
Jeg har erfaring med vellykkede transformationer og krisehåndtering og har særlig fokus på at styrke mangfoldighed, samarbejde og kommunikation. Med respekt for roller og opgaver skaber jeg rum for værdifulde diskussioner og innovation.
Min evne til at navigere i komplekse situationer og skabe ejerskab gør mig til en stærk ressource for organisationer, der ønsker udvikling og resultater.
Jeg har omfattende erfaring med organisationsudvikling og optimeringsprocesser i store og små forandringsprojekter primært i statslige institutioner, hvor jeg har arbejdet med effektivisering af sagsforløb og bunkeafvikling i mere end 15 år.
Med en solid baggrund som jurist og sagsbehandler, samt en certificering som systemisk coach, bibringer jeg en direkte og praktisk tilgang til arbejdet med den kulturforandring det er, at arbejde systematisk med planlægning af arbejdsgange.
Jeg tror på at de bedste resultater skabes mennesker imellem, og
jeg arbejder altid med en høj grad af mobilisering af nøglemedarbejdere og mellemledere med fokus på tæt involvering og oplæring i driftsoptimering og opfølgning for at sikre en langsigtet målopfyldelse.
Vi arbejder ofte tæt sammen med andre højt kvalificerede specialister som en del af et nyetableret rådgivningssamarbejde. Partnerskabet er etableret for at sikre faglig bredde og større volumen i vores opgaveløsninger.
Tilsammen kan vi tilbyde et stærkt alternativ til de typiske konsulenthuse uden at gå på kompromis med professionalismen og den faglige dybde. Vi udgør én samlet og stærkt sammentømret leverandør for vores kunder.
Jeg helt særlige ekspertise er opbygning, vedligeholdelse og undervisning i projekt- og porteføljestyring med brug af Microsoft Project og Microsoft Project Online.
Jeg hjælper virksomheder fra forskellige brancher, herunder energi og forsyning, bygge- og anlæg, medico, it og forsvaret.
Mine opgaver spænder vidt og dækker alt fra opsætning af projektstyringsmiljøer, undervisning, support og rådgivning.
Ofte skræddersyr jeg løsningerne og tilpasser undervisningen i forhold til den individuelle virksomheds behov og strategiske mål.
Formålet med mit arbejde er altid at optimere projektprocesser og sikre effektivitet gennem struktureret projektplanlægning og ressourcestyring.
Jeg stiftede i 2017 virksomheden FutureSkills og arbejder i dag som ledelsesrådgiver, underviser og facilitator i ind- og udland for både store internationale koncerner/offentlige institutioner og mindre danske virksomheder.
Er derudover lektor på CBS, Institut for Ledelse og Organisation, og underviser fast på HD samt CBS Executive. Faciliterer desuden to netværk indenfor HR, et for HR chefer/direktører og et for HR Business Partnere og HR udviklingsfolk.
Har senest arbejdet med energi- og forsyningsvirksomheder med etablering af fælles værdisæt med stærk kobling til strategi og udviklingsretning for selskaberne.
Min ekspertise inkluderer blandt andet:
– Etablering af et projektstyringskontor (PMO) for at sikre kontinuerlig eksekvering, styring og overvågning af porteføljen, inklusiv overdragelse til kunde.
– Udvikling af detaljerede handlingsplaner for strategiske udviklingsinitiativer, inkluderende aktiviteter, leverancer, ressourceallokering og investeringsbehov.
– Design og implementering af styrings- og eksekveringsværktøjer, mobilisering af nøgleressourcer, samt initiering af projekter.
– Opbygning af eksekveringsstyringssystemer og lancering af udviklingsprojekter med relevante interessenter.
Senest har jeg bidraget til etablering og ledelse af udviklingsporteføljer inden for pharma, energi- og finanssektoren, hvor jeg har integreret porteføljestyring med virksomhedernes strategiske mål og derved sikret effektiv strategiudførelse.
Som stifter og leder af Adapt AI Technologies er min mission at hjælpe danske virksomheder med at integrere kunstig intelligens for at øge effektiviteten og forbedre processer. Med en baggrund i multimediedesign og erfaring fra spilindustrien, har jeg en stærk teknisk og kreativ ekspertise, som jeg bruger til at udforme AI-løsninger, der optimerer arbejdsprocesser og output.
Jeg er engageret i at gøre AI forståeligt og anvendeligt for alle i virksomheden, ikke kun ledelsen. Gennem skræddersyede workshops og personlige konsultationer arbejder jeg for at demystificere AI og demonstrere dets praktiske værdi i hverdagens operationer. Mit fokus er på at uddanne medarbejdere og ledere, så de fuldt ud kan udnytte teknologien til at opnå betydelige forbedringer i deres daglige drift.
Jeg inviterer virksomhedsledere til at udforske, hvordan kunstig intelligens kan forstærke deres operationer og bidrage til at nå strategiske mål. Kontakt mig for at drøfte, hvordan AI kan integreres i din virksomheds fremtid for at fremme vækst og innovation.
Jeg arbejder med ledercoaching og teamudvikling, der styrker ledere i deres rolle som beslutningstagere og mennesker. Jeg kombinerer strategisk lederskab, effektiv kommunikation og målrettet handling med fokus på emotionel intelligens, selvindsigt og balanceret ledelse for at skabe tillid, fremdrift og handlekraft i komplekse situationer.
Jeg tror på, at stærkt lederskab ikke kun handler om resultater, men også om at opbygge et arbejdsfællesskab præget af gensidig respekt, tillid og engagement. Jeg hjælper ledere med at kommunikere tydeligt, uddelegere effektivt og skabe et motiverende arbejdsmiljø, der understøtter både mål og medarbejdernes trivsel.
Mit fokus er at sikre, at ledere opnår deres mål, samtidig med at de skaber en arbejdsplads, hvor både organisationen og medarbejderne trives. Jeg arbejder tæt sammen med ledere og organisationer for at omsætte strategier til konkrete resultater og skabe en klar retning for både ledere og teams. Derudover hjælper jeg med at omsætte strategier og mål til en stærk kultur og adfærd, der understøtter langsigtede succeser.
Min mission er enkel: Jeg vil designe den bedste formidling af rapporter (herunder strategi-, års- og CSR-rapportering).
Jeg har erfaring indenfor reklame-, medie- og konsulentbranchen og har siden 2020 år haft eget designbureau, hvor jeg designer interaktive digitale rapporter. Her arbejder jeg med, hvordan design påvirker, opfattes, forstås og huskes:
Forskellige interessenter har forskellige informationsbehov. Strategisk design giver mulighed for at tilpasse formidlingen, så den passer til forskellige målgrupper, såsom investorer, kunder, borgere og medarbejdere. Skræddersyet design øger samtidig relevansen og engagementet blandt specifikke målgrupper.
Mine interaktive digitale rapporter tager afsæt i virksomheder og organisationers visuelle identitet og tilpasses, så de kan læses på computer, tablet og mobil.