Vi tilbyder en samlet pakke af rådgivningsydelser, som rækker fra evaluering og optimering af den nuværende organisation til etablering af nye organisationsformer og governancestrukturer. Disse kan både omfatte egen organisation og relationer til samarbejdspartnere. Arbejdet tager typisk udgangspunkt i organisationens forpligtelser og kernen af opgaver, processer, produkter og kunder. Vi analyserer de organisatoriske problemstillinger og udvikler nye løsningsforslag til organisationsdesign og governancestrukturer efterfulgt af planlagte implementeringsopgaver. Vi arbejder typisk i fire faser:
- Organisationsopstart
Vi er i tæt dialog med ledelsen om organisationens aktuelle situation samt muligheder og udfordringer for organisering i fremtiden. Det er vores opgave at udfordre præmissen for projektet – og ikke mindst nuancere billedet af organisationens virkemåde og mulige effekter af organisatoriske forandringer.
Vi tester om organisatoriske forandringer er svaret på organisationens udfordringer i den givne situation og i hvilket omfang organisationen er klar til forandringer. Herudover vil vi teste, hvordan en ny organisation bedst kan understøtte organisationens nuværende og fremtidige virke. Vores leverance er konkrete anbefalinger om metode og proces for tilrettelæggelse af projektet.
- Organisationsanalyse
Vi hjælper organisationen med at analysere det nuværende organisationshierarki og den eksisterende governancestruktur med henblik på at afdække organisatoriske bindinger (fx geografi), stærke sider og konkrete forbedringsområder. Analyserne bygger på data om opgaveansvar, ledelsesansvar og medarbejdere, som kobles til kompetencer, processer, produkter og kunder. De organisatoriske data sammenholdes blandt andet med generiske benchmarks for lignende organisationer og arbejdsområder.
I denne fase indsamler vi faktuel viden om organisationen samt koblingen til kernen af organisations opgaver, processer, produkter og kunder. Vores leverance er typisk en rapportering, der redegør for, hvad der binder, hæmmer og fremmer ved den nuværende organisering, og hvilke potentialer der er ved at forandre organisationshierarkiet og governancestrukturen.
- Organisationsdesign
Vi bidrager til et forløb med organisationen, som typisk inkluderer opstilling af krav, ønsker og forventninger til fremtidige scenarier for organisatoriske hierarkier og governancestrukturer. Herudover vurderer vi mulige beslutningsstrukturer i ledelsen med den nye organisation.
Vi bidrager med workshopguides og skabeloner, som redegør for styrker og svagheder ved generiske organisatoriske indretninger samt involverer organisationen i designet og dokumentationen af de alternative organisatoriske scenarier. Arbejdet omfatter blandt andet skift i ledelsesansvar, opgaveflytninger, nye normeringer, ændringer i mødefora, flytning af medarbejdere etc. Vores leverance er typisk et forslag til en ny organisering, som er drøftet med ledelsen inden. Vi tegner og beskriver udførligt organisationen for at sikre fuld forståelse for de konsekvenser den kan have i forhold til den nuværende organisering.
- Organisationsimplementering og -opfølgning
Vi understøtter implementeringsarbejdet med planlægning og gennemførelse af individuelle møder, fælles informationsmøder, dialog med faglige organisationer, sammenhængende kommunikationsplaner m.v. Herudover hjælper vi med at specificere dialogen med eksterne parter om, hvordan organisationen fremadrettet ønsker at indgå i eksterne governancestrukturer, herunder specifikation af formål, deltagere, mødekadence og beslutningskompetence.
Arbejdet vil typisk være at opbygge en operationel projekt- og kommunikationsplan for at gennemføre de foreslående aktiviteter, herunder tidsplan, involvering, risikostyring, kommunikation og løbende forandringsledelse for alle niveauer i organisationen. Vores leverance er typisk at sikre bred opbakning til den nye organisation gennem kommunikations- og involveringsamt sikre en robust projekt- og kommunikationsplan for en succesfuld implementering.
Vi tilbyder herudover en formaliseret og systematisk bestyrelsesevaluering for at belyse de væsentligste aspekter af bestyrelsens arbejde og skabe overblik over relevante handlingspunkter og udviklingsmuligheder. Vores bestyrelsesevalueringer kan både gennemføres med fokus på vurdering af den eksisterende tilstand – og med fokus på udvikling.