Både offentlige og private organisationer kæmper med at implementere strategien med succes. Mere end 70% kommer ikke i mål, og det fører til ærgrelse og frustration. Virker det velkendt? Per Eeg og jeg skrevet en artikel om emnet.
Vores markedsdialog tyder på, at ministerier, styrelser og offentlige virksomheder efterspørger brugbare værktøjer som kan styrke den strategiske implementering som ledelsesdisciplin – ikke endnu et KPI-drevet opfølgningsværktøj. Der mangler nye værktøjer, som kan sikre implementeringsindsatsen og fastholde ledernes engagement gennem et større ledelsesrum, dynamiske ledelsesprocesser, mere kreativitet, og faglig inspiration og læring. Hvad er dine erfaringer?
Det er typisk holdningen, at det må være lederne, som implementerer strategien. Men…. det er kun en del af svaret.
Der er ofte behov for en flerstrenget indsats og fokuserede initiativer, som kan forbedre organisationens evne og forudsætninger for at implementere strategien. Der kan fx være en kampagnebaseret implementeringsplan med skiftevis kompetenceudvikling, kommunikation og synlig resultatskabelse. Alt sammen for at sikre viden og motivation til at forfølge og realisere de strategiske mål. En ting er i hvert fald helt sikkert. Implementeringen kommer ikke af sig selv.