Vores tilgang til strategimetode bygger primært på Roger Martins ”Playing to Win”-metode. Roger Martin er dekan på Rotman School of Management, og anerkendt som én af verdens førende managementtænkere på baggrund af sit arbejde med strategiudvikling og strategiimplementering. Strategimetodens styrker er:
Klarhed i de strategiske beslutninger
Detaljering og test af forudsætninger gør den endelige beslutning om strategisk retning til en disciplin, hvor antagelser og test danner grundlag for valget. Metoden sikrer fuld gennemsigtighed i grundlaget for det endelige valg, fordi der er et tydeligt sammenhængende logisk rationale i kraft af de opstillede betingelser, der skal være opfyldt, for at valget giver mening.
Fleksibilitet og mulighed for tilpasning til ændrede vilkår
Fordi metoden fokuserer eksplicit på forudsætningerne for de strategiske valg, kan den overordnede retning korrigeres, når det står klart, at de forudsætninger, man havde for at træffe valget, ikke svarer til virkeligheden. I forudsætningerne har ledelse og resten af organisationen således et diagnostisk værktøj, der muliggør justering af kursen.
At lade beslutningerne styre analyserne
Strategiprocessen bliver drevet af beslutninger, hvor det er de strategiske valgmuligheder, der er styrende for, hvilke delanalyser der skal foretages undervejs. Dette giver et fokuseret forløb, hvor den specifikke kortlægning anvendes eksplicit til at kvalificere konkrete valgmuligheder i stedet for at afsøge muligheder, der potentielt ikke er relevante for organisationen. Dette medvirker samtidig til at sikre fremdrift i processen.
Reel involvering
Som led i bearbejdningen af de strategiske valgmuligheder involveres typisk den brede organisation i kvalificeringen af valgmuligheder, uddybning af forudsætninger samt i design og test af valg. Involvering gennemføres for at inddrage den viden, der findes i organisationen i forvejen.